3 gode råd når du skal vælge terrassebrædder
16. marts 2019En terrasse kan give stor værdi. Både i den forstand, at den er med til at øge boligens værdi. Det er altid et plus i bogen, når en bolig har en flot og god terrasse i holdbare materialer. Men også værdi i den forstand af ordet, at en terrasse kan gøre meget for ens livskvalitet og glæde i hjemmet. Mange kender til det at sidde på en terrasse en dejlig, lang sommeraften og nyde en dejlig middag eller et glas vin med gode venner. Sådanne aftener ville ikke være det samme uden en dejlig, sydvendt terrasse, der gør, at man kan nyde både solens første og sidste stråler.
Men hvordan terrassen er lavet, og allervigtigst hvad den er lavet af, kan have stor betydning for ens forhold til terrassen. Det er vigtigt, at man får bygget sig en terrasse, som man kan være glad for hver dag, og som man ikke senere hen fortryder. Dertil har selve materialet, som terrassen er lavet af, stor betydning. Du kan læse med her, hvis du er i tvivl om, hvilke terrassebrædder du skal vælge til din terrasse.
Vedligeholdelse og holdbarhed
De to mest brugte terrassebrædder-typer er træbrædder og kompositbrædder. Træbrædder er, som navnet angiver, brædder af træ – men der er mange forskellige muligheder i forhold til træsorter. Alt efter hvilken type træ man går efter, vil der være forskelligt behov i forhold til vedligeholdelse og holdbarhed.
Kompositbrædder består af en blanding af træ, plastik og en form for bindemiddel. Plastikken i kompositbrædderne gør brædderne stort set vedligeholdelsesfrie – de skal ikke olieres eller lakeres, som det kan være tilfældet med træbrædder. Men de skal dog stadig holdes rene for alger, skidt og blade. Kompositbrædder er ofte også nemmere at montere end træbrædder. De har for det meste også en længere levetid end træbrædder.
Udseende og økonomi
Men man skal ikke kun vælge terrassebrædder ud fra bræddernes behov for vedligeholdelse eller bræddernes levetid. For når man skal vælge terrassebrædder, er det også vigtigt, at terrassen og dens materiale skaber et bindeled mellem haven og boligen, og passer ind til resten af boligens udtryk.
I forhold til udseende, så virker træ mere charmerende og gammeldags for de fleste. Men indenfor træbrædder er der ufatteligt mange muligheder, fordi der findes mange forskellige træsorter. Træbrædder kan derfor både fås lyse og mørke alt efter træsort, men også alt efter, hvad man behandler dem med.
Kompositbrædder virker derimod mere enkle og moderne i forhold til træbrædder og kan være en god idé til nyere huse, men ofte er den enkelte boligsituation, at man må afgøre, hvad der vil se bedst ud. Terrassebrædder fra Wimex kommer eksempelvis i forskellige materialer, deriblandt komposit- og træbrædder i forskellige sorter.
Men det er også vigtigt at tænke over sit budget til terrassebrædder. Ikke blot her-og-nu prisen på brædderne, men også på, hvad det vil koste i det lange løb i forhold til vedligeholdelse og levetid. Man skal sørge for, at man har pengene til terrassebræddernes vedligeholdelse i det lange løb.