Sådan kan krystaller hjælpe dig i hverdagen
13. august 2020Måske forbinder du mest krystaller med smykker eller de kedelige geografitimer i folkeskolen. Det er da også rigtigt, at krystaller bruges i smykker og skabes ved komplicerede geologiske processer, men de er meget mere end det. Nogle mener nemlig, at krystaller har særlige energier, som kan hjælpe dig på forskellige måder i hverdagen. Hvis du føler, at du er gået i stå og har brug for noget mere motivation og et skub i den rigtige retning, så skal du måske overveje at tage et nærmere kig på krystaller. Der er naturligvis ikke tale om en mirakelkur, men det kan ikke desto mindre være en god ting at prøve.
Forskellige krystaller
Der er et hav af forskellige krystaller, der har hver deres unikke egenskaber. Nogle hjælper dig til at opnå større klarhed, mens andre har til formål at styrke dine relationer. Derfor er det en rigtig god idé at gøre dig nogle tanker om, hvilke behov du har som person. Hvis du har brug for mere balance i hverdagen, kan du for eksempel overveje agat, mens citrin er oplagt, hvis du trænger til et selvtillidsboost. Vær også opmærksom på, at dine behov naturligvis kan ændre sig, så de krystaller, du vælger i dag, er ikke nødvendigvis de samme som dem, du har brug for om ti år.
Spotlight: aventurin
Det kan godt være lidt svært at finde et sted at starte, hvis du ønsker at omgive dig med flere krystaller i hverdagen. Forskellige mennesker har naturligvis forskellige behov, men hvis du leder efter en effektiv krystal at starte med, så kan du med fordel overveje aventurin. Aventurin forbindes med eventyr, velstand, kreativitet, held og beslutsomhed. Hvis du har været inde i en periode med modgang, kan aventurin altså være en oplagt mulighed for at komme lidt tilbage på sporet.