Sådan finder du den rette computer

Sådan finder du den rette computer

10. september 2018 0 Af HDesign

De første ting man skal finde ud af, når man har planer om at anskaffe sig en ny computer er, hvad den skal bruges til, og hvilket budget man har. Der er nemlig stor forskel på den anbefalede ”indmad” i en computer, der udelukkende (eller næsten udelukkende) skal bruges til at læse e-mails og skrive på, og en computer, der skal bruges til grafisk design i 3D, eller til at streame hvad end det måtte være.

En anden overvejelse man skal gøre sig er, om man skal købe en bærbar – og herunder om det skal være en af de varianter med touch-skærm – eller en stationær.

Slutteligt er der jo også et polariserende spørgsmål, man skal tage stilling til: Apple (iOS) eller Windows? (Selvfølgelig findes, der andre styresystemer derude, men disse to er de langt mest forekommende)

 

Computer til skolebrug

Hvis man som studerende skal bruge en computer i skolen, skal man naturligvis vælge en bærbar.

Derudover er det anbefalet at vælge en, der har en god batterilevetid, men det kan naturligvis også lade sig gøre at lade sin computer op i skolen. Derudover bør man kigge nærmere på computere med SSD-harddiske, der gør at computeren starter op hurtigere.

Man bør som minimum gå efter en bærbar med 4GB ram, men 8GB ville selvfølgelig være en luksus. For de uindviede er ram – kort forklaret – et udtryk for, hvor godt computeren præsterer, når der er mange programmer i gang.

Selvfølgelig bør man også kigge på sin uddannelses/skoles krav til computere. Som førnævnt skal man som grafisk 3D-designer bruge et mere heftigt grafikkort end man skal, hvis man studerer litteraturvidenskab. Derudover kan det være, at din institution abonnerer på programmer, der udelukkende er kompatible med Windows – og i det tilfælde ville det selvfølgelig være dumt at vælge en Apple-computer (Men hvis man absolut vil, kan det stadig lade sig gøre via Boot Camp, men det er en anden snak).

 

Hjemmekontoret

Når man tænker på en kontorcomputer, tænker man nok automatisk på en stationær med en god, stor skærm. Det giver også mening langt hen ad vejen, da en stationær vil være billigere end en bærbar, selvom de har samme hardware. Dog kan man, hvis man allerede har en bærbar, anskaffe sig en skærm og en docking-station og voila – du har nu en ”stationær” derhjemme, og en computer du kan tage med på arbejde eller i skole.