Gør din indretning unik

Gør din indretning unik

10. juli 2020 Slået fra Af Redaktion

Ingen ønsker en bolig, der ligner alle andres – og det er svært i Danmark, hvor indretningen generelt er meget minimalistisk. Der er dog meget, du kan gøre for at få en mere unik indretning.

Hjemmesyede gardiner, pudebetræk og sengetøj

Hvis du er en haj til at sy, så er det bare med at udnytte det. I stedet for at tage ned i din lokale gardin-butik eller købe det samme sengetøj eller de samme pudebetræk som alle andre, så kan du tage ned i din lokale stofbutik og finde lige præcis det stof, som du bedst kan lide og sy dine egne gardiner, pudebetræk og sengetøj. Det giver dig tekstiler i hjemmet, som ingen andre har – og det gør det også muligt for dig helt ned til mindste detalje at tilpasse tekstilerne til den resterende indretning.

Hvis du ikke kan sy, så er der hjælp at hente. En syerske kan hjælpe dig med alle dine behov, så du stadig kan få unikke tekstiler til din bolig.

Design selv møbler

I dag er der mange møbler, som man selv kan designe. Det kan for eksempel være træhylderne, også kendt under navnet plankehylder, hvor du selv vælger både træsort, størrelse og hyldeknægte. Det giver dig mulighed for at designe hylder, som passer perfekt ind i din indretning. Det mest populære møbel at designe selv er plankebordet som spisebord. Køkkenet er nemlig et vigtigt rum i familieboligen, og det er her, vi samles om spisebordet. Mange ønsker derfor et spisebord, som de helt selv kan designe. Det giver nemlig mulighed for at helt selv at vælge både træsort, oliebehandling, størrelse og bordben.

Hvis du allerede har for eksempel en bordplade, du er glad for, kan du også blot nøjes med at skifte bordbene, så bordet bliver mere unikt. Planke-bord.dk har et stort udvalg af bordben til alle slags borde, så her kan du helt sikkert finde et sæt bordben, der passer til dig.

Indretning med aktiviteter og genbrugsfund

En mere og mere udbredt måde at indrettet hjemmet unikt på er ved at tage på loppemarkeder og antikforretninger og finde loppefund, som ingen andre har. Du kan her finde gamle fund og retrofund, som kan give din bolig et helt unikt udtryk. Det er i dag meget populært at kombinere nye møbler med loppe- og retro fund, så boligen ikke ligner alle andres til forveksling.