Få en uforglemmelig oplevelse efter 9. klasse
28. april 2020Når du har færdiggjort 9.klasse, står du overfor et svært valg, for du skal vælge, hvad du så skal i gang med. I dag er der så mange muligheder, at det godt kan være svært at finde rundt i. Men én af de ting som du kan vælge, er at tage på efterskole. Du skal vælge at tage på efterskole, hvis du vil have dig en uforglemmelig og lærerig oplevelse.
Helt nye og unikke venskaber
Efterskole skiller sig så meget ud fra almindelig folkeskole, at du på bare ét år kan nå at danne nogle helt unikke venskaber med de andre på skolen. Fordi I bor sammen alle sammen, kommer I rigtig hurtigt tæt på hinanden på en anderledes måde, end I ville have gjort i en almindelig folkeskoleklasse. I er tvunget til at være op og ned ad hinanden hele tiden, men det kan der komme nogle rigtig stærke venskaber ud af.
Meget mere tid til dine fritidsinteresserer
Hvis du har en fritidsinteresse, er det normalt noget, som du kan dyrke, når du har fri fra skole. Når du går på efterskole, har du mulighed for at kombinere de to, så din fritidsinteresse pludselig bliver til en del af dit skoleskema. Hvis du f.eks. går til en sport, kan du vælge en idrætsefterskole som vgie, for på den måde at komme til at dyrke din fritidsinteresse i endnu højere grad.
Uforglemmelige oplevelser og minder
Når du går på efterskole, bliver selve hverdagen der til én stor oplevelse. Når du bor på en skole med en hel masse andre unge, kan der ikke andet end at komme en masse gode minder ud af det. I får muligheden for at komme på forskellige rejser og ture, hvor I kommer endnu tættere på hinanden, så efterskole er i sin helhed bare en rigtig god oplevelse.