Sådan vælger du den rigtige vaskemaskine
12. september 2018Når det kommer til vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer, hænger pris og kvalitet ofte sammen. Når du skal ud og investere i en vaskemaskine, skal du overveje nøje, hvad du egentlig har behov for. Samtidig er det dog ofte en fordel at investere i den mest moderne maskine, da den sandsynligvis vil holde længst. Når man skal vælge mærke og model, er det en god idé at kigge efter forskellige forbrugertests. Der er mange andre, der allerede har investeret i forskellige maskiner – så hvorfor ikke bruge deres erfaringer? Klik her for at se vaskemaskiner rangeret.
Miljøvenlig teknologi
En vaskemaskine bruger både en masse vand og en masse strøm. Derfor er der altså væsentlige besparelser – både for dig og miljøet ved at vælge en moderne model. Et nemt pejlemærke er energiklassificeringerne. Her skal du kigge efter A++ og A+++. Disse vaskemaskiner har ofte også gode miljøvenlige programmer, så du kan vaske miljøvenligt hver gang.
En stor vaskefejl, som rigtig mange mennesker begår er fejldosering af vaskemiddel. For lidt vaskemiddel fører til misfarvet og gråligt tøj, og tøj der faktisk ikke er rent. For meget vaskemiddel giver sæberester i tøjet, som fører til kløe og større risiko for udvikling af allergi. Heldigvis har de fleste nye vaskemaskiner en stor beholder til vaskemiddel, som den selv doserer af. Så er du sikker på at vaske med den rette mængde hver gang.
Vask miljøvenligt
Selvom vi er gode til at vaske miljøvenligt i Danmark, kan vi sagtens blive endnu bedre. For de fleste menneskers vedkommende bliver deres tøj ikke decideret beskidt i hverdagen. Det er derfor ofte nok at vaske på 20 eller 30 grader og helst på korte programmer. Er tøjet ikke beskidt, kan det som regel også blive helt lugtfrit ved en luftetur eller en tur i fryseren. Ved en luftetur på tørresnoren forsvinder de fleste lugtgener, og fryserens kulde dræber bakterier. Bor du i lejlighed, kan du hænge dit tøj på en bøjle ud ad vinduet eller på altanen.