Ny computer: Laptop eller stationær?

Ny computer: Laptop eller stationær?

10. september 2018 0 Af HDesign

Står du og skal investere i en ny computer, og ved du ikke, om du skal købe en laptop eller en stationær computer? Så læs med her om forskellen samt fordele og ulemper.

 

Forskellen på de to

 

Hvad en stationær computer er, siger navnet nærmest. Det er en computer der typisk står et sted uden at blive flyttet, da skærm, tastatur, mus og nogle gange selve computeren tilsluttes separat. I en laptop har du alt i en enhed og kan derved have den med overalt.

 

Fordele og ulemper

 

En stationer computer fås oftest med flere krafter end en laptop, da alle delene i computeren kan fylde, hvad de skal for at yde bedst muligt, og altså ikke behøver at være små for at passe i en lille laptop. Med hensyn til komfort og korrekt placering, så står den stationære computer bedre på bordet og i korrekt højde for nakken. Hvis du skal sidde tit og længe, sidder du derved bedst ved en stationær computer. Arbejder du med store og tunge programmer, eller gamer du meget, er en stationær også at foretrække, da den kan trække mere.

 

Modsat kræver en laptop mindre plads og er let at transportere. Skal du bruge den i din fritid eller til skolearbejde, kan den nemt tages med, hvorhen det skal være. Er du villig til at ofre lidt mere, så kan du også sagtens få en laptop med massere af krafter.

 

I bund og grund handler det mest af alt om dine behov. Skal computeren kunne flyttes med, eller sidder du derhjemme med den? Måske konkluderer du også, at det ville være en fordel at have en af hver. I så fald kan det være smart at vælge samme styresystem, så de to nemt kan snakke sammen. På den måde kan du arbejde på et dokument i skolen på laptoppen og åbne det op og arbejde videre på den stationære, når du kommer hjem.