Den hyppigst anvendte for loftisolering foregår ved at man blæser granulat ud over det eksistende isoleringslag på loftet. Granulatet kan være forskelligt afhængig af isolatøren du vælger, men også i forhold til dit hus. De mest gængse materialer er, Rockfill, Isover glasuld, eller papiruld.

Denne type af efterisolering af loftet kan kun foretages på 1 plans huse med et uudnyttet loftsrum. Man har også en tommelfingerregel der siger, at huse bygget efter 1985 som udgangspunkt ikke har behov for efterisolering af loftet, da den isolering der ligger der er tilstrækkelig. Der kan selvfølgelig være undtagelser for dette. Så hvis du er i tvivl, kan du altid selv kravle op på loftet med en tommestok og måle isoleringstykkelsen. Samtidig kan du også tjekke om isoleringen ligger tæt omkring spærene, og om der er steder hvor isoleringen er trykket flad. Enten fordi der er blevet gået ovenpå den eller fordi man har afsat flyttekasser eller andet ovenpå isoleringen.

Du kan også vælge at ringe til et isoleringsfirma, og bede dem komme ud og tjekke isoleringen for dig. Typisk vil isoleringsfirmaet have en energikonsulent, der tager ud på sådanne besøg. Han vil være i stand til at rådgive dig omkring isoleringen, og vil også kunne afdække dine behov. Fordi energikonsulenten laver disse opgaver hver dag, kan han også give dig et kvalificeret bud på hvor meget du kan forvente at spare på varmeregningen og dermed også beregne din tilbagebetalingstid.

Der er både håndværker fradrag og tilskud fra energiselskaberne

Staten yder håndværkerfradrag på arbejdslønnen til loftisoleringen. Derudover kan du få et såkaldt ”tilskud” fra energiselskaberne. Tilskuddet skal du søge direkte hos energiselskabet eller bede din isolatør søge for dig. Energiselskabet køber den CO2 kvote du ikke længere bruger, da du efter isoleringen bruger mindre energi. Den kvote kan energiselskabet så bruge til at producere mere energi for. Så jo mere du sparer på varmeregningen des mere CO2 kan du sælge til energiselskabet.