Indretningsarkitekt til dit private hjem

Indretningsarkitekt til dit private hjem

20. januar 2019 0 Af HDesign

Et af de vigtigste steder i de flestes menneskers liv er ens hjem. Det er her benene lægges op efter en lang arbejdsdag, og her tiden tilbringes med børnene og weekenderne nydes. Derfor er det også vigtigt, at indretningen i dit hjem opfylder dine behov. Det handler både om, at indretningen fungerer rent praktisk, men også æstetisk. Det kan være, at du har helt styr på, hvordan dit hjem skal indrettes, hvis ikke – så  kan du få en hjælpende hånd af en indretningsarkitekt privat.

Der er især tre områder indenfor indretning, som er særlig vigtige at have styr på og som en indretningsarkitekt kan hjælpe dig med. Det er nogle rum, som kan være dyre at lave om, når de først er der. Samtidig er det også nogle rum, som har stor betydning, hvis ikke de fungerer optimalt.

Garderobeløsninger og andet opbevaring

De fleste kender det sikkert, at der er rod overalt. Børnene sætter deres sko lige indenfor døren, mens jakken kastes på gulvet. Når man åbner et skab, så vælter det ud med huer, sko og andet overtøj.

Garderoben er særlig vigtigt, fordi den ofte er det, som man møder først, når man går ind i huset. Garderoben kan også være i forlængelse af soveværelset, men der er det også irriterende, hvis man ikke har overblik over, hvad man har af tøj, og det hele bare ligger i et stort rod.

I gaderoben handler det om at få så meget orden på tingene som muligt og bruge den plads, der er, bedst muligt. Det kan en indretningsarkitekt hjælpe dig med. En indretningsarkitekt kan måske se nye løsninger, hvis du har en garderobe med skråvægge. Med skråvægge kan det være svært at få plads til et skab. I stedet kan du tænke ud af boksen og måske forsøge dig med at lave et tøjstativ, som passer netop til dit hjem. Man kan eksempelvis placere to kraftige kroge i væggen og hænge en stang fast i to læderremme. Så får du et tøjstativ, som er specieldesignet til dit hjem og behov.

Køkkenet og badeværelset

Både i køkkenet og badeværelset er det lidt sværere at lave nemme ’gør-det-selv-løsninger’. Her kan en indretningsarkitekt hjælpe dig til at tage nogle ordentlig valg således, at du ikke senere fortryder, at du eksempelvis mangler bordplads eller skabe. Det er det evige problem, at der ikke er plads nok i køkkenet. Her kunne en indretningsarkitekt være løsningen på det problem. Eksempelvis ved at foreslå en slags ’køkken-ø’ med hjul under således, at man kan trille det rundt. Så står det ikke i vejen, fordi man kan skubbe det derhen, hvor man synes. Samtidig giver det muligheden for at have et ekstra bord – og skabsplads. Det kan være en fordel, hvis man bor i en lille lejlighed og har brug for mere plads, hvis man har gæster på besøg.

Hvilken løsning, der passer bedst til dit hus er meget individuelt, og en indretningsarkitekt vil derfor kunne hjælpe med at se nogle løsninger, som er lidt anderledes og smarte.