Gode tips til at få en grønnere og flottere græsplæne
20. februar 2020At have en grøn og flot græsplæne er et godt skridt i den rigtige retning mod at have en overordnet flot have. Men som du sikkert har erfaret, er det ikke altid lige nemt at holde græsplænen flot – nogle gange bliver den for lang, uden at der lige bliver gjort noget ved det, mens den andre gange simpelthen bare visner og dør – og det kan godt være svært at fikse nogle gange. Her kan du læse mere om gode tips til at holde din græsplæne så flot som muligt.
Start med at overveje, om der skal sås en ny
Det er ikke unormalt, at græsplænen dør. Den bliver helt vissen og gul, og det er ikke særlig flot at kigge på. Derfor skal du starte med at overveje, om græsplænen overhovedet kan reddes, eller om du bliver nødt til at begynde helt forfra og så en ny græsplæne. Et godt tip her er at anskaffe dig en fræser til en traktor. Den vender jorden på en sådan måde, at der ligger et fint lag jord øverst uden sten, som klart er optimalt at så det nye græs i – det vil gøre hele processen med den nye plæne lidt nemmere.
Sørg for, at græsplænen får nok vand og er klippet
For at undgå at græsplænen dør i første omgang, er det vigtigt at sørge for, at græsplænen ikke mangler vand. Da vejret, og især regnvejret, i Danmark kan være meget utilregneligt, med tørkeperioder der virker til at vare evigt, bliver du nogle gange nødt til at give græsplænen en hjælpende hånd. Det kan du gøre med et vandingssystem, der hele tiden vander græsset, som derfor ikke dør, selvom det ikke har regnet i en meget lang periode. En anden ting der hjælper på at have en flot græsplæne, er hvis den hele tiden er trimmet, og ikke bliver for lang. Hvis du ikke lige er typen, der elsker at gå i haven og slå græsset, kan du anskaffe dig en robotplæneklipper, så du slipper for at tænke på det.