Fire gode råd til dig, der skal ud og rejse

I sommermånederne er der mange mennesker, som pakker kufferten og drager ud i den store verden. Her får du fire gode råd til din kommende rejse, hvad enten du ønsker at give dig i kast med ungdomsrejser til Sunny Beach, roadtrips i USA, storbyture i Europa eller safarioplevelser i Afrika.

Skriv en pakkeliste og kryds af løbende

Det kan være en smart idé at lave en liste med alle de ting, du skal huske at pakke eller ordne, inden du pakker kufferten og tager afsted til lufthavnen. Sørg også for at du løbende kan krydse af på din pakkeliste, sådan at du hele tiden kan holde dig et godt og bredt overblik over alt det, du skal nå at få anskaffet dig til rejsen, samt alt det, du har fået styr på og fået pakket i kufferten.

Hav styr på dine papirer

Det kan være en rigtig god idé at medbringe dit blå EU-sygesikringskort, hvis du rejser inden for EU’s grænser. Det er også en god idé at sikre dig at du har styr på dit pas, samt de visumregler, der er i det pågældende land, som du rejser til. Sørg også for at du har helt styr på din rejseforsikring, sådan at du ved, at du kan få den relevante og optimale hjælp, hvis uheldet skulle være ude, når du er afsted.

Få de relevante vaccinationer

Det er vigtigt, at du sørger for at få alle de relevante vaccinationer, i forhold til den pågældende rejsedestination. På den måde kan du sikre dig, at du ikke bliver alvorligt syg, fordi du bliver smittet med en særlig virus eller lignende.

Pas på din mave

Medbring håndsprit og brug den grundigt. Medbring også gerne medicin mod maveonde, undersøg om du kan drikke vandet i det pågældende land og gå efter mad, der er kogt eller stegt.

Share