Elektroniktilbehør

Elektroniktilbehør

10. september 2018 0 Af HDesign

Her i det 21. århundrede findes der jo et utal af ”nødvendige” apparater og gadgets. Her er en top tre over det vigtigste elektroniktilbehør, som du (måske) ikke allerede har.

 

1: Tablet

 

Man tror måske, den er overflødig, når man allerede har en computer og en telefon, men sandheden er, at en tablet er uhyre dejlig at have. Anvendelsesmulighederne er selvfølgelig meget lig dem, man kender fra både sin bærbare og sin smartphone, men den bærbare er for stor og tung til at have med rundt, og mobilen har et for lille display, hvilket gør den værre at skrive på og anstrengende at se film på.

En tablet er perfekt til at tage med på tur, man kan både læse E-bøger på den og logge på sin yndlings streaming-tjeneste derfra. Desuden fås de faktisk til fornuftige priser.

 

2: Powerbank

 

Der er måske mange, der allerede har en powerbank – og det er der en grund til! Hvis man er ude at rejse, på festival eller bare i skole og har dårlig batteritid, kan man altid lade sin telefon fuldt op igen. En powerbank er heller ikke synderligt dyr i forhold til, hvor nyttig den kan vise sig at være. For eksempel kan man få en powerbank, der har et batteri på over 10.000 mAh. Det svarer til, at man ville kunne lade sin iPhone X op næsten fire gange, blot på én fuld opladning af sin powerbank.

 

3: Smartwatch

 

De fleste har allerede en smartphone, men de færreste har et smartwatch. Mange af disse digitale (i enkelte tilfælde analoge) ure kan parres med din smartphone, så man kan få endnu mere ud af den og dens funktioner – og funktionerne? Ja, de er mange. De spænder fra trofast fitness-ven med skridttæller, pulsmåler, kalorietæller, GPS og stopursfunktion til, hvad der i virkeligheden er din ”telefon-light”. De fleste smartwatches kan nemlig også bruges til at foretage opkald, afspille musik og skrive sms’er fra – man kan endda downloade en hel del apps på flere af de ure, der er på markedet lige nu.