10 tips til en bedre nattesøvn
13. februar 2019Alt for mange danskere sover for lidt – eller for dårligt. Og det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. God søvn har nemlig en stor betydning for både dit fysiske og mentale helbred. Derfor er der i denne guide fokus på søvnen, og på hvad du selv kan gøre for at sove bedre.
Sov godt, når du sover
- Gå i seng og stå op cirka på samme tid hver dag – en god søvnrytme hjælper på søvnen
- Der må ikke være for koldt eller for varmt i dit soveværelse. Den optimale sovetemperatur ligger mellem 16 og 22 grader
- Der skal også være helt mørkt og helt stille i dit soveværelse. Mørklægningsgardiner, natbriller og/eller ørepropper kan være din redning
- Vær aktiv i løbet af dagen, så du er træt om aftenen – men undgå at dyrke motion få timer, inden du skal sove
- Undgå koffeinholdige drikke på den anden side af aftensmaden
- Undgå forstyrrende elementer i rummet som din telefon – sluk den, når du går i seng
- Gear ned, inden du skal sove og undgå elektroniske apparater 30 minutter inden sengetid
- Flyder tankerne, når du skal sove, så stå op og skriv dem ned i en bog
- Brug kun sengen til sex og søvn
- Kan du alligevel ikke sove, så stå op i stedet for at ligge og blive frustreret. Læs en bog eller lyt til noget musik, indtil du er faldet lidt til ro – undgå også her al elektronik.
Skab gode forudsætninger
Hvad der ikke er nævnt ovenstående, men som er alt afgørende, er, at du ligger godt, når du skal sove! Gør du ikke det, bør du gå på jagt efter kvalitetssenge og samtidig sørge for, at din dyne og pude passer præcis til dig. Kun på den måde har du ordentlige forudsætninger for en god nattesøvn.